ForsideBetingelserReklamation & FortrydelseKontakt
 

Her kan du læse vores betingelser

Betaling

Når du bestiller varer hos Scooterdele.dk, kan du betale med kreditkort eller bankoverførsel.

Hvis du vælger at betale varen med bankoverførsel sendes den i det øjeblik vi registrerer indbetalingen på vores bankkonto. Betaler du med kreditkort, bliver beløbet trukket på dit kort, når den købte vare forlader vores lager. Vi accepterer korttyperne Dankort, VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Eurocard, MasterCard, JCB og ViaBill - Læs mere her .


Prisgaranti

Send os en e-mail på info@scooterdele.dk og fortæl os hvilken vare der er tale om, til hvilken scooter samt hvad prisen er på den online shop varen er fundet billigere hos samt online shoppens navn. Du vil herefter få en e-mail med information om, at prisen på vores online shop er blevet sat ned og at du nu kan bestille den ønskede vare.
Følgende vilkår skal være opfyldt for, at du kan benytte dig af vores prisgaranti:

1. Varen skal være på lager i den butik vi matcher.
2. Dokumentationen skal være i form af link eller lignende.
3. Prisgarantien gælder ikke, hvis varen ved den anden shop er på tilbud eller udsolgt.
4. Prisgarantien gælder heller ikke med tilbagevirkende kraft.
5. Prisgarantien omfatter udelukkende varer omfattet af danske regler for moms og told.


Levering

Alle varer leveres af GLS. Bestiller du inden kl. 10:00 på en hverdag, vil varen blive sendt fra os samme dag, såfremt den er på lager. GLS bruger herefter 1-3 dage på at levere varen til dig. Modtager du, imod vores forventning, ikke varen senest 4 hverdage efter din bestilling, er noget gået galt og du bedes kontakte os på info@scooterdele.dk, så vi kan sende dig en ny vare.
Er varen på vores fjernlager tager det typisk mellem 1 - 2 uger at levere den. Når du bestiller en vare fra vores fjernlager kontakter vi dig efterfølgende med information om en forventet leveringsdato.
Ved ordre over 500,00 DKK leverer vi fragtfrit. Ordre under 500,00 DKK opkræves et fragtgebyr på 59,00 DKK.

Grønland og Færøerne
Levering til Grønland og Færøerne er muligt, men der tillægges fragt ifølge vægt. Varerne sendes ikke som eksport, men på dansk faktura med moms.

Reklamationsret
Du har 24 måneders reklamationsret på varer købt på Scooterdele.dk. Risikoen for varer købt på Scooterdele.dk overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet. Eventuelle fejl eller mangler ved levering, skal påberåbes i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Det er din pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Hvis du opdager en fejl, skal du med det samme rette henvendelse til Scooterdele.dk. Du kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest to år efter du har fået varen leveret. For varer med begrænset holdbarhed, er din klagemulighed afgrænset af den holdbarhedsperiode, vi har stillet dig i udsigt ved købstidspunktet. I tilfælde af mangelfuld vedligehold samt forkert vedligehold af varer og fejl opstået af uhensigtsmæssig brug af varer, forbeholder Scooterdele.dk sig retten til at afvise reklamationer.

Fortrydelsesret/returnering
Vi tilbyder dig, som noget helt unikt, 30 dages returret. Dog er det et krav, at du leverer varen tilbage i væsentlig samme stand og i original emballage, som ved modtagelsen. Udgifter i forbindelse med returneringen står du selv for. Vi returnerer beløbet inden 10 dage efter modtagelse af returneringen.
Når du modtager din vare er det din pligt at checke om varen passer med det bestilte, samt at den passer til den scooter den skal monteres på. Vi forbeholder os ret til ikke at tage varer retur der har været monteret.

Sådan returnerer du en vare
Ønsker du at gøre brug af din fortrydelsesret bedes du returnere varen til os.
For at sikre hurtig ekspedition, bedes du udskrive kopi af original fakturaen og vedlægge den varen.
HUSK: Returnering som fortrydelse sker for din egen regning!
Vi anbefaler, at du benytter Post Danmark til returnering af varer. Sendes varen som pakkepost, er det muligt at spore den hos Post Danmark og eventuelt efterlyse den i tilfælde af bortkomst.

Forsvarlig returnering

Hvis du ønsker at returnere en vare, skal vi bede dig pakke den forsvarligt ind, for at undgå eventuelle skader under fragten. Hvis varen ikke er forsvarligt indpakket, kan det medføre at din ret til returnering bortfalder.

Produktbilleder
Produkterne på denne side kan være vist med et standard produktbillede, hvorfor udseende kan afvige en smule fra selve produktet.

Information
Vi gør opmærksom på at det i henhold til dansk lovgivning ikke er tilladt at foretage konstruktive ændringer på registrerede motorkøretøjer til brug på offentlig vej

Der tages forbehold for skrivefejl.
0 vare(r) i kurven
I alt: 0,00 DKK